Udtalelse fra Birgitte Bjøreng, klinikejer

Udtalelse fra Birgitte Bjøreng, klinikejer

 

"Jeg er af den opfattelse, at ethvert menneske er et kæmpe reservoir af ressourcer og intet menneske med sit særlige reservoir ligner et andet. Om vi igennem livet får øje på alle disse ressourcer og får dem i spil, er afhængig af vores opdragelse, vores refleksioner og hvilke mennesker vi støder ind i på vores vej.

Jeg har igennem det seneste år arbejdet med Karina som sparringspartner i min professionelle og personlige rejse med mig selv, min klinik og mit team på klinikken hen imod skabelse og konsolidering af en arbejdskultur, hvor vores varme empatiske tilgang til vores patienter går hånd i hånd med professionel og bevidst adfærd.

Det har været den bedste investering jeg har foretaget mig – for Karina har som sigte, at dem hun arbejder med skal få øje på egne ressourcer og stå selv.

Min klinik, med mig og med mine kollegaer, har været igennem en rejse uden lige. Den har til tider har været hård, strabadserende (som det som oftest er når man ændrer vaner og arbejder med bevidstgørelse), frustrerende, men ikke en uge er gået forbi uden at Karina har kunne guide mit lys hen imod alle de positive forandringer der har været hele vejen igennem.

Nu står jeg ”på den anden side” med en værktøjskasse fuld af fantastiske redskaber og også en udførlig manual til hvordan jeg støtter mig selv og mit team ind i at se de stærke ressourcer vi hver især indeholder. Jeg har fået teknikker til at guide situationer, der i gamle dage kunne have ledt til konflikter hen imod konstruktive og lærerige løsninger og vi er alle blevet bevidste om det ansvar vi hver især har for at støtte den fantastiske kultur vi har på stedet.

Denne kultur smelter naturligvis ind i vores behandlinger og undervisning og vi oplever hvordan vi støtter vores patienter og elever ind i at se deres egne ressourcer og styrker – og lærer dem at stå selv.

Bundlinjen har fulgt med – økonomien vækster, fordi alle, udover bevidsthed omkring vores kultur, har et fokus på ansvarlig omsætning og herudover har vi en stærk og ukuelig holdånd på klinikken, hvor vi står op for hinanden og støtter og styrker alle ind i vores fællesskab.

Karina er ordentlig, vedholdende, ansvarlig og formår at skabe tryghed omkring sig.
Jeg giver hende mine bedste anbefalinger!"

Er det tid til forandring?
Hvis du har lyst til og mod på at arbejde med dig selv, er du velkommen til at kontakte mig.
Kontakt mig

Som Ergoterapeut behandler jeg alle dine oplysninger fortroligt – også dem du afgiver her på siden. Jeg anvender udelukkende cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til at understøtte markedsføringen af mine ydelser.

Ved at fortsætte på siden eller klikke ”Det er ok med mig!” accepterer du brugen af cookies.