HEST'ning for børn og unge er som en slags vitaminindsprøjtning.
En vitaminindsprøjtning af meningsfulde aktiviteter til sansning, selvværd, selvtillid og temperamentshåndtering.
Om sommeren har jeg de sidste år tilbudt HEST'ning til alle børn og unge som et ekstra tilbud, fordi jeg ved hvordan de vokser af blot et par timer med mig og hestene i den fantastiske natur her på Skygge Skovsøgaard. Se den her https://www.facebook.com/people/Skygge-Skovs%C3%B8gaard-god-for-naturen-dyr-og-mennesker/100066926584730/
Overvældet bliver jeg af glæde, når børn og unge kommer igen, og både de og forældre fortæller om den betydning, det har og har haft at være her. Det er virkelig det bedste brændstof for mig at gøre dét muligt. Og så er det skønt at blive mødt deres fortællinger med "du sagde til mig, at .... og det glemmer jeg aldrig", for så er jeg lykkedes med de budskaber jeg gerne vil formidler og erfaringer at give videre.
Økonomi
Min virksomhed Ergoterapi.nu er mit levebrød både som behandling og udviklende aktiviteter med hestene, men hverken hestene eller jeg kan leve af "fritidstilbud" priser. Derfor er jeg også i undersøgelse med at finde muligheder for finansiering, kommunalt tilskud, idrætsforening et eller andet, så HEST'ning kan fortsætte som minikurser for børn og unge. Kontakt mig endelig hvis du kan se muligheder.
Hvad man lærer om på Skygge Skovsøgaard
Her er 8 forskellige smukke heste, som man kan lære mange sociale færdigheder sammen med og vigtigst man lærer om sig selv, hvad man faktisk kan, at tro på sig selv eller at bede om støtte. Man øver sig i balance både fra jorden og fra hestens ryg, og det man øver sig på bliver man jo god til. Og nå ja så er det forresten også virkelig morsomt at være sammen med hestene. Der er ingen faste regler, for pointen er netop at hestene viser vej. Som i dag da 2 unge piger nærmest blev valgt af de 2 ungheste Pletmule SanJiao og Waldemar, og havde en fantastisk time sammen med dem. Der var ingen tvivl, og det er stærkt at mærke med hestene, hvad de giver os.
"Vil du gerne komme her igen", spørger en mor sin datter. Svaret er: "Mor, det ved du, at jeg gerne vil".
Og spørgsmålet som er gået igen på alle sommerens hold indtil nu er "Kommer HEST'ning igen Karina ? Hva ?"
Og det håber jeg det gør på en eller anden måde, og jeg har tænkt mig at finde den måde.
"De elsker at komme herud til dig og hestene" - Og større kvalitetssikring kan man vel ikke rigtigt få end børn og unge, for hvem oplevelser med hestene kan overføres til både glæde og færdigheder i hverdagen.
Antrozoologi
er det videnskabelige navn for de forskellige aspekter af relationen mellem mennesker og dyr og de helsebringende effekter af aktiviteter hermed. Det er et voksende felt internationalt at samarbejde mere målrettet med dyr, og det er det jeg arbejder med på Skygge SKovsøgaard https://www.facebook.com/people/Skygge-Skovs%C3%B8gaard-god-for-naturen-dyr-og-mennesker/100066926584730/
Se billeder af nogle af aktiviteterne med hestene her, og heldigvis er der resten af ugen fyldt op med små hold, inden sommerferien er slut for mig.