Hvad kan du købe og få i min ergoterapi
Alt terapi og behandling, jeg tilbyder er FAGLIGT – MÅLRETTET – INDIVIDUELT tilpasset DIG – for det handler om dig og dit liv.
Jeg har mange forskellige professionelle principper og metoder til at guide, støtte og hjælpe dig, så du kan lære at hjælpe dig selv videre i dit liv.
Lær at forstå og mestre det, der er svært i dit liv.
Ergoterapi er terapi og behandling via dine hverdagsaktiviteter.
Mennesker består af mange forskellige elementer. Vores erfaringer, vores behov, vores potentialer og ønsker og drømme.
Vores tanker og følelser og handlinger skaber vores adfærd i vores aktiviteter i dagligdagen.
Alt sammen bliver det til mønster i hjernen, som kan findes frem, når vi står i lignende situationer, så vi ved, hvordan vi skal agere for at kunne være trygge.
Terapi er en proces, hvor man sammen med en autoriseret ergoterapeut arbejder struktureret med sin måde at undersøge sine egne færdigheder i hverdagen på.
Det er hverdage, der er flest af, og hverdagen rummer mange muligheder for at træne både sin krop og hjerne – uanset om det er i forhold til ergonomi, siddestilling, parforhold, smerter, angst, depression, demens, spiseforstyrrelser, ADHD, ADD, overforbrug af stimulanser, gigt, KOL, og andre diagnoser og tilstande.
“Det man øver sig på bliver man god til”
– og dermed også til at finde mulighed for at have et godt liv og livskvalitet og livsglæde.
At få øje på det man finder meningsfuldt – for hvis ikke det giver mening, er der ingen motivation for at ændre noget i livet.
At lære at se flere perspektiver for at få flere eller andre handlemuligheder.
Måske er der ikke en rigtig og en forkert måde at gøre tingene på - men der er DIN måde, som du er som menneske, og som lige præcis din krop og hjerne virker. Så kan der sansemæssigt eller kognitivt (hjernemæssigt) være nogle områder der kan skrues op og ned for afhængig af konteksten.
Jeg kan hjælpe dig med at finde de knapper, som virker for dig.
Sanser
Vores krop og hjerne agerer i forhold til de omgivelser, vi er i, og hjernen får information fra omgivelserne via sanserne.
De primære sanser er bl.a. bevægelsessansen, berøringssansen og balancesansen.
De sekundære sanser er bl.a syn, hørelse, lugt og smag.
Dertil kommer også sanser som er knyttet til organerne, fx. sult, tørst og toilettrang.
Hvordan ser elementer i dine omgivelser ud, hvordan føles det, form, hårdt, blødt, tungt, let, lyd, duft ?
Hjernens fortolkning af de sanseindtryk, vi har fået fra omgivelserne, er sammen med erfaringer, tanker, følelser med til at styre vores adfærd.
Derfor er der også mange måder at kunne skrue op og ned for sanseindtryk for at få en hensigtsmæssig adfærd og dermed mere overskud i hverdagen.
Jeg arbejder blandt andet professionelt med:
- Samliv (parterapi, relation, kommunikation, ...)
- Smertebehandling (smertehåndtering, smertelindring, smerteforståelse)
- Sanseintegrationsbehandling (børn, voksne, ældre med sanseforstyrret adfærd)
- Familieliv (far, mor og børn, sammenbragte familier)
- Hverdagsliv (vaner og rutiner)
- Arbejdsliv (ergonomi, business coach, professionelle relationer)
- Ældreliv (demens, dysfagi (fejlsynkning...))
- Sundhed
Kommunikation – Adfærd - Meningsfulde aktiviteter