Dagen i dag 30. sept. ... bare for 48 år siden
SANS FOR AT NYDE DET må være den vigtigste sans.
Familie Journalen 30.sept. 1974 fundet på det gamle staldloft på Skygge Skovsøgaard.
Omgivelserne og de ting vi har i dag ser anderledes ud end dengang - men funktionen af dem, fx at sidde foran en skærm er vel egentligt det samme.
De forskellige temaer er noget der går igen stadig i dag, fordi mennesker først og fremmest er mennesker, og vi er det vi er og gør hver eneste dag fra vi står op til vi går i seng. Spiser, sidder, er sammen med andre, ser og sanser omgivelserne, gynger, er kreative, miljøbevidste, humoristiske ... ER MENNESKER.
Vi er siden blevet klogere på mange områder omkring hvordan mennesker virker ... men det er stadig de samme problemer. Ensomhed, børn, skoletræt, uddannelse og arbejde, parforhold og utroskab, politik, alderdom.
Der er mange gode sjove tankevækkende slogans fra den tid, og jeg er vild med dem. Jeg kommer nok ikke selv til at spise salami i sengen, men et ord som henrykt og lev lidt friskere vil jeg tage til mig.
Interessant er det at se, hvor meget det i et ugeblad fra 1974 både benævner og henfører til sansernes betydning. I dag ved vi specifikt meget mere om sansning og bearbejdning af hverdagens sanseindtryk, og jeg glæder mig til at studere videre på den uddannelse, der endelig er kommet til Danmark.
"Den anerkendte uddannelse i sanseintegration udbydes nu i Danmark. Uddannelsen er ergoterapeutisk udviklet og er en kvalificeret uddannelse for fagpersoner i sanseintegration. Det har i flere år været muligt at tage uddannelsen i USA og senest også i bl.a. Finland, og fra slutningen af 2022 altså også i Danmark."
MENNESKER ER FØRST OG FREMMEST MENNESKER, MED DET SANSESYSTEM MAN HAR OG DET MAN GODT KAN LIDE ELLER IKKE KAN LIDE.
Og meget af det foregår ubevidst, og det er smart for så kan energien bruges på det vi gerne vil, eller gerne vil undgå, for det koster også energi.
Ergoterapi er med én sætning: At opnå hvad der er mest meningsfuldt for sig selv.
For mig er det som sundhedsprofessionel meningsfuldt at blive inviteret ind i menneskers liv og hverdag og at kunne støtte til at få det bedste liv med det man ønsker sig.
I dette blad har man endda beskrevet hundens sanser .... 1974, se selv det sidste billede.
SÅDAN VIRKER FJERNBETJENINGEN TIL DIG SELV.
På samme måde ved vi helt GRUNDlæggende i dag, hvilket betydning sanseindtryk og hjernens bearbejdning af sanseindtryk har, for at få det "billede" frem, man ønsker, både på indersiden og ydersiden. Det er individuel, men når man ved, hvad man kan gøre bliver det lettere at gøre det - hvorfor ? Fordi det give en mening.
Det er det, ergoterapi kan hjælpe med.