Ergoterapeutstuderende Campus Holstebro

16-11-2020

Ergoterapi.nu har haft besøg af ergoterapeutstuderende Pernille fra Campus Holstebro. Hun er i god tid i gang med at planlægge sin 7. semester praktik, for hun vil rigtigt gerne i praktik som privatpraktiserende ergoterapeut.

 

”Vi startede med at tale omkring hvad som inspirerede mig mest i forhold til ergoterapi og hvordan jeg fandt dig.

Fandt tilfældigt en anden studerende, som fortalte i et opslag om at være i praktik ude ved dig og at hun havde fået meget ud af det samarbejde med dig.”

 

Ergoterapi handler om mennesker og de aktiviteter som er betydningsfulde for hver især – fordi mennesker udvikler sig igennem aktiviteter og (gen)finder færdigheder og livsglæde.

Mennesker er forskellige.

Det kan bl.a. undersøges ved Sensory Profile, som fortæller hvor meget stimuli man har behov for, for at sin hjerne registrerer det, og hvordan man kan regulere sin adfærd i forhold dertil og i forskellige aktiviteter.

Sensory Profile er et evidensbaseret redskab som kan anvendes både i ft børn og voksne, og i forhold til aktiviteter i skole, på arbejde, i familie og parforhold.

 

Ergoterapi er mikroopmærksomhed

og øje for de detaljer som skaber helheden både i udrednings-, udviklings og behandlingsforløb.

Ergoterapi er også at lære at anvende omgivelserne, teknologi og teknikker klogt for at skabe og støtte den rette mængde stimuli i forhold til den enkeltes udfordringer uanset om det relaterer sig til ADHD, ADD, PTSD, apopleksi, gigt, demens, stress, smerter mm.

 

Det er fedt, at ergoterapeutstuderende ønsker at komme i praktik hos mig, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at skabe mulighed for et udviklende og realistisk praktikforløb.

Som privatpraktiserende ergoterapeut er der ingen henvisningsmulighed fra læger endnu, selvom ergoterapi i Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinier er nævnt lige ved siden af fysioterapi med / imellem.

 

Ergoterapi er vejen til det, du ønsker i dit liv, det du vil være og gøre, det der giver dig lys i øjnene, motivation og meningsfulde aktiviteter. Aktiviteter er alt det, du laver fra du står op til du går i seng, og er både indenfor almindelige dagligdagsaktiviteter, arbejde og fritid.

 

Ergoterapi er også hvad der ligger uden for de rammer som vores sundhedssystem for nuværende kan imødekomme. I privatpraksis er vi nemlig ikke bundet af bestemte udvalgte behandlingstilbud, men et fokus på dig i dine naturlige omgivelser og kontekst i dit hverdagsliv.

 

”Mit hovedformål med praktikken er et større overblik over de muligheder, som er derude. Få et kendskab i en god netværkskreds, samt blive klogere på hvad der rør sig, når man dyrker ergoterapi, som privatpraktiserende ergoterapeut. Jeg ønsker og lade mig inspirere og afprøve så meget som muligt og jeg håber, at få fornøjelsen af at være hos dig Karina. Samt håber jeg og drage nytte af den viden og kunne inspirere andre studerende til og følge dig videre i dit arbejde.”

 

 

 

Som Ergoterapeut behandler jeg alle dine oplysninger fortroligt – også dem du afgiver her på siden. Jeg anvender udelukkende cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til at understøtte markedsføringen af mine ydelser.

Ved at fortsætte på siden eller klikke ”Det er ok med mig!” accepterer du brugen af cookies.