Udvikling af et hjælpemiddel

I dag 27.oktober er det ergoterapiens internationale dag. Og i den forbindelse har K.C. Pedersen, Ergoklinikken og jeg reflekteret over vores bidrag til virksomheden Manigrips udvikling af et hjælpemiddel, som vi har været en del af siden efteråret 2020.

Vi har haft mange spændende diskussioner om hjælpemidler og om det i det hele taget skal kaldes hjælpemidler. Hvordan hjælpemidler kan indgå i en hverdag, og hvad vi hver især betragter som hjælpemidler.

At være med i produktudvikling, er en vigtig del af det at være ergoterapeut. Vi får mulighed for at påvirke produkterne med faglige kompetence og dermed sikre at produktet også er anvendelig hos målgruppen.

Vi har begge lært meget, for vi har fået en del indblik i de økonomiske udfordringer der er med produktudvikling, hvilke krav der findes for at få økonomisk støtte, hvordan det konstant kan være op ad bakke, fordi der hele tiden støder problemer og udfordringer til. Både økonomiske udfordringer, men også teknologiske, og lovgivningsmæssige. Hvordan en væsentlig faktor også er hvordan man lige får markedsført et nyt produkt, hvad med patent, og skal virksomheden laves til et selskab med bestyrelse m.m.

Og også tanker ud over landegrænser, for der er mennesker i hele verden med problemer med deres hænder, som vil kunne få en lettere hverdag med en grebsforstørrer.

For os begge har det i første omgang været væsentligt at bibringe designerne med den faglige viden omkring hænders funktion i hverdagen. Men at vi nu, når vi er ved at nå målet, kan se at vores bidrag kan medvirke til en nemmere og bedre hverdag Worldwide, giver os i den grad en stor glæde og tilfredshed og stor stolthed på vores fags vegne. Et fag som netop begyndte med betydningen af manuelle aktiviteter og hændernes funktioner og færdigheder.

Det har været et givende samarbejde på alle punkter. Og vi kan i den grad anbefale andre kolleger til at indgå i denne type opgaver.

Om Kirsten:

+ 40 års erfaring med optræning af hænder og fremstilling af skinner. Desuden faglig erfaring med de forskellige udfordringer flere diagnosegrupper har med grebsproblematikker.

Den faglige erfaring med skinner har givet indblik i hvordan ADL funktioner kan optimeres med de rette hjælpemidler. Og desuden erfaring med flere materialetyper, og deres fordele og ulemper i relation til hjælpemidler

Om Karina:

Kan man undersøge sanserne? Ja, det er det jeg arbejder med. Ud fra det aktivitetsvidenskabelige perspektiv undersøges, hvordan mennesker bearbejder sanseindtrykkene i hjernen.

Er det fx et tungt krus? Vi sammenligner med det vi kender, og den måde vi kender det på er ved at have set det, rørt ved det og løftet det, kort sagt sanset det i den kontekst, vi skal bruge det i. Og hvis man sammenligner et stentøjskrus med vægten af et papkrus, vil der være stor forskel, men man er nødt til at have prøvet det, for at vide det.

”Jeg tænker det som, at mennesker er, hvad de gør med deres hænder, både i fysisk, mental og symbolsk forstand”, siger Karina ”og i måden vi gør det på, kan meningsfulde løsninger på hverdagens problemer findes, så man kan være så selvhjulpen som mulig i sit liv fra man står op til man går i seng.”

Jeg hjælper mennesker med at kunne ”regulere sig selv” ud fra de sanseindtryk, vi hele tiden får fra omgivelser og kroppen.

Mennesker har brug for at gøre noget, at bruge kroppen, for at hjernen får stimuli og for at tankerne ikke løber løbsk.

Karina Olsen                                                                                        Kirsten C. Pedersen

Ergoterapi.Nu                                                                                      K.C. Pedersen/Ergoklinikken