Mit forløb med sansemassage hos ergoterapeut Karina Olsen:

Fokus på øget bevidsthed på min venstre skadede side efter hjerneblødning i 2016
11-12-2021

Jeg har modtaget sansemassage for at stimulere hjernen til at genopdage min venstre side og især min arm og hånd.

Det øgede fokus har skærpet min opmærksomhed på at bruge min hånd til det, den faktisk kan bruges til. Bl.a. har jeg åbnet flere døre og lukket flere skuffer, end jeg har gjort de sidste 6 år.

Samtidig bærer min venstre hånd min indkøbskurv på vej til købmanden. Jeg åbner og lukker også vandhanen.

 

Spasticiteten (den ufrivillige spænding) er blevet mindre og sansebevidstheden større.

 

Jeg inddrager min skadede side, så meget jeg kan, og det hjælper mig til at være tålmodig med hånden. Karina kommer med gode råd og hendes rolige facon og store viden om sit fag, gør Karina’s besøg til en tryg og meget rolig oplevelse. Finmotorikken i hånden mangler stadig, men jeg har forhåbninger om, at det kommer lige så stille.

                                                                             

     Christina Didriksen

 

Fra den ergoterapeutiske privatpraksis.

Vedr. genoptræning og vedligeholdende træning efter hjerneblødning/blodprop hører jeg ofte udtalelser over følgende tema:

Når det kommunale genoptræningsforløb er afsluttet og der efterfølgende gives vederlagsfri fysioterapi spørger borgere: ”Kan jeg ikke få ergoterapi til min hånd og arm?”

Kommunen svarer: ”Nej, det kan fysioterapeuten tage sig af … for kommunen giver ikke ergoterapi”

Men fysioterapi er bare ikke ergoterapi.

Og hvis fysioterapeuten skal tage sig af ”det” på en fysioterapeutisk behandlingsmetode, betyder det at borger mister tiden til behandling af fx sine ben og gangfunktion.

Eller selv skal tage stilling til sin behandling i en i forvejen belastet livssituation med tab af daglige færdigheder, samt at der netop ikke er et ergoterapeutisk fokus på aktivitetsudførelse og livskvalitet.

 

Man kan altid gøre noget, eller gøre noget andet, også selvom det er flere år siden man fik sin skade. Udvikling af centralnervesystemet kan nemlig foregå hele livet, også når det som for Christina er 6 år siden hun fik sin hjerneblødning.

 

Ergoterapeuter træner din krop, psyke og hjerne og udvikler dine sanser og færdigheder i samarbejde med dig.

Sammen finder vi løsninger, som passer til ressourcer og motivation. Til værdier og vaner. Målet er en hverdag med indhold og struktur, hvor du kan deltage i præcis de aktiviteter, som du finder meningsfulde.

Ergoterapi gør din hverdag mulig, så du kan mestre den selv.

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Som Ergoterapeut behandler jeg alle dine oplysninger fortroligt – også dem du afgiver her på siden. Jeg anvender udelukkende cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til at understøtte markedsføringen af mine ydelser.

Ved at fortsætte på siden eller klikke ”Det er ok med mig!” accepterer du brugen af cookies.