Hænder og håndværksfag

20-01-2021

Ergoterapi er et håndværksfag, hvor undersøgelser og behandling forgår i aktiviteter og observationer i udførelsen heraf. Aktiviteter er alt det mennesker gør hver eneste dag fra de står op til de går i seng - rutiner og vaner, på arbejde og hjemme. Og endda i forhold til søvnproblemer kan ergoterapi også være løsningen, fordi vi kan behandle ud fra den præcise neurologiske tilstand i forhold til sanseapparatet og hjernens evne til at bearbejde sanseindtryk i stressede livssituationer. Samt den fysiske aflastning, hjælpemidler eller støtte i ft smerter.

Fra uge 6 har jeg 2 ergoterapeutstuderende i praktik hos mig i Ergoterapi.nu

Det er netop lykkedes mig at planlægge de studerendes sidste praktik i en online udgave med undersøgelser, behandling og endda i hjælpemidler.

Vi skal nemlig også ud fra sensoriske profiler og betydningen af håndens funktion se på hjælpemidler fra www.manigrip.dk og hvad det betyder for mennesker at have behov for hjælpemidler for at kunne være selvhjulpen i hverdagen. Først og fremmest funktionelt, men også æstetisk, fordi det betyder noget for mennesker, hvordan hjælpemidlet ser ud og føles i hånden. Men det er forskelligt, hvad det betyder, afhængig af vores sensoriske profiler – som man kan sammenligne med fingeraftryk, hvor ingen mennesker er ens.

De studerende glæder sig til at blive færdiguddannede og er interesserede i hvordan privatpraksis kan være en mulighed for dem i deres arbejdsliv, og det hilser jeg så hjerteligt velkommen, for det er der behov for i Danmark.

Her er Henrikke, Thomas og Erik fra www.manigrip.dk som vi kommer til at mødes en del med online i meningsfulde aktiviteter.

Som Ergoterapeut behandler jeg alle dine oplysninger fortroligt – også dem du afgiver her på siden. Jeg anvender udelukkende cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til at understøtte markedsføringen af mine ydelser.

Ved at fortsætte på siden eller klikke ”Det er ok med mig!” accepterer du brugen af cookies.