Hjælp – jeg skal bruge et middel. Et hjælpemiddel.

Jeg er nemlig åbenbart kommet i ”læsebrille”-alderen.

Mit syn er ret dårligt, så hvis jeg ikke har kontaktlinser på – eller det hedder vel egentligt kontaktlinser i - øjnene - så kan jeg kun se områder i forskellige matte farver og glidende meget sammen. Med andre ord utydeligt = jeg kan ikke se en skid.

Og det kan have stor betydning. Se bare billede af, hvad jeg kan tro er et lækkert brombær, men som faktisk er … en stor edderkop. Det kildrer nok at få sådan en i munden, vil jeg tro, det behøver jeg ikke at prøve :-)

Behov

Jeg har en del timers arbejde foran computeren hver uge, plus at jeg starter på en videreudd. og skal læse specialisering i sanseintegration i næste måned, så jeg behøver at kunne se og læse, for at kunne udføre mit arbejde og udvikle mig og lære nyt og mere.

Problem: Nedsat syn, bygningsfejl, kan ikke læse, kontaktlinser kan ikke specialiseres yderligere.

Løsning: Læsebriller ovenpå i tilpasset styrke

Dvs. der var et problem, som nu er løst, og jeg er glad.

Synssansen

er et kompleks system af registrering af lys og mørke, kontraster, former, bevægelser og farver. Synssansen er endda en del af balancesansen, prøv selv at stå på et ben og luk øjnene og ”se” hvad der sker.

Men samme princip gælder for alle de andre sanser, vi har. Når mennesker ikke trives, eller kan udføre sine hverdagsaktiviteter tilfredsstillende, kan der være en sammenhæng med en eller flere sanser.

DET ER OGSÅ MED ØJNENE, AT VI SER HJÆLPEMIDLER. Kunsten må være at de ikke er klodsede eller stigmatiserende uanset hvilket hjælpemiddel der er tale om.

Og selvom man ikke kan se sig selv samtidig med at man har briller på – medmindre man naturligvis kigger i et spejl – så skal det på en måde føles som en del af sig selv, lidt på samme måde som man vælger et cover til sin telefon som man synes er flot og rart at røre ved.

Eller at man kan vælge bestik som passer til sine hænder, både i funktion, men også i æstetik.

Smag og behag kalder vi det også, og det refererer sjovt nok også til sanser.

Jeg har naturligvis valgt nogle briller, som jeg synes klæder mig, som jeg kan lide vægten af, formen og farven matcher på sin egen måde de begyndende visdomsstriber, jeg nu også har fået i min manke.

Briller der ikke kostede det hvide ud af øjnene, for det vil jeg synes er for meget.

Og vigtigst, at de kan det, de skal, nemlig forstørre, så jeg kan læse vigtig faglitteratur og være med til at åbne øjnene for andre måde at løse hverdagens problemer på – med andre ord at få syn for sagen.

Vi tænker som sådan ikke om briller som et hjælpemiddel, og det kunne være fedt, hvis tanker omkring alle hjælpemidler kunne være mere i retning af accessories, tilbehør for at man lige præcis kan få den hverdag, hvor man kan udføre det, man skal og som man gerne vil - i alt det man gør fra man står op til man går i seng.

Uanset om det er sansestimulerende hjælpemidler som fx. kugledyner, spisehjælpemidler, påklædningshjælpemidler eller alle de andre hjælpemidler.

Mit fag ergoterapi er viden om og udvikling af hjælpemidler, eller tilbehør.

"Fun" fact:

Når jeg kommer til genoptræninger på plejecentre er noget af det første jeg får "øje på" faktisk, at dem jeg kommer hos har briller på som trænger til at blive pudset. Det er ikke så godt, når man ikke bare selv kan gøre det, så det er ikke sjældent den første del af genoptræningen, og man inddrages naturligvis i alle de elementer af det, som man kan. 

Vi ses /Karina