”Hvordan bliver man privatpraktiserende ergoterapeut ?”

22-03-2021

Det spørgsmål fik jeg på mail af et hold ergoterapeutstuderende fra Holstebro og en fra VIA Århus.

De er nysgerrige og vil gerne en masse med deres ergoterapi, når de snart er færdiguddannede, og står med deres autorisation.

Ergoterapeuter arbejder med samspillet mellem mennesker og omgivelser og aktiviteter.

 

Jeg er vild med de unge mennesker, der tager initiativ, og derfor ville jeg gerne fortælle dem om, hvordan jeg startede min virksomhed med ergoterapeutiske ydelser og behandling.

Og også om spændende fremtidsperspektiver.

 

”Det er fedt at høre din drivkraft bag, og hvordan man også kan anvende naturen i ergoterapi”.

”Det er vigtigt at udbrede kendskabet til ergoterapi”

”Frihed til selv at bestemme”

”At kunne gøre en forskel”

”Sansebearbejdningen interesser mig meget”

...er alle nogle af de udsagn som de studerende bragte op.

 

At kunne støtte mennesker til selvindsigt via aktiviteter og finde overføringsværdi til hverdagen, er det jeg arbejder med, ud fra en sundhedsprofessionel baggrund.

Ud over ergoterapiens faglige metoder og teorier, er det også væsentligt at drive en virksomhed, som er noget andet end lønmodtagerkulturen.

Og jeg vil gerne fortælle om begge dele, og det behov der er for ergoterapi i Danmark i 2021.

Som Ergoterapeut behandler jeg alle dine oplysninger fortroligt – også dem du afgiver her på siden. Jeg anvender udelukkende cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til at understøtte markedsføringen af mine ydelser.

Ved at fortsætte på siden eller klikke ”Det er ok med mig!” accepterer du brugen af cookies.