Kontakt mig

14-01-2021

Det er ingen hemmelighed, at jeg er helt vild med studerende, og jeg er vild med når de henvender sig til mig fra hele landet i forhold til om de kan komme i praktik hos mig eller om jeg vil give feedback på projekter.

Jeg repræsenterer privatpraksis og en faglig stolthed og ikke mindst virkeligheden i, hvad der nogle gange kan falde uden for hvad vores sundhedsvæsen i Danmark kan tilgodese lige nu.

Udover at kunne give nye faglige overvejelser til de studerende, bliver jeg selv utroligt beriget med ny viden, perspektiver og nuancer og "dyt dyt sidste nyt" inden for faget - og hvad uddannelsesstederne er optagede af i tiden.

En meget skattet og dygtig ergoterapeutkollega sagde nemlig engang til mig, at der er ingen der bliver dygtigere alene, og det var klogt sagt og jeg har siden selv sagt det videre, hvorend jeg kan komme til det, for det er en sandhed.

Så til de studerende, mine kommende kolleger, måske endda også i privatpraksis: kontakt mig gerne, det elsker jeg, og i det omfang jeg har mulighed for det, er der ikke noget jeg hellere vil, end at hjælpe jer videre.

Fortsæt jeres gode tanker og arbejde - Danmark har brug for jer.

 

 

 

Som Ergoterapeut behandler jeg alle dine oplysninger fortroligt – også dem du afgiver her på siden. Jeg anvender udelukkende cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til at understøtte markedsføringen af mine ydelser.

Ved at fortsætte på siden eller klikke ”Det er ok med mig!” accepterer du brugen af cookies.