Mindre medicin

03-11-2021

Beroligende sansehjælpemiddel.

Med en slags hat til hestene, som både stimulerer og reducerer sanseindtryk, behøver dyrlægen ikke at give så meget medicin for at bedøve hestene. En hat til en hest hedder en hut.

Det er da smart og meningsfuldt på mange måder, ikke mindst for hesten.

Hutten sættes over begge ører og reducerer med silikoneindlæg lydindtryk, og den har også berøring af en masse beroligende punkter omkring hestens ører og nakke.

 

I dag var der nemlig tandlægebesøg på Skygge Skovsøgaard, for ”heste går også til tandlægen”, som der står på Dyrlæge Heidi Nielsens bil.

 

      

 

I min hesteflok er der alt fra gamle tænder til babytænder, og med den dyrlægefaglige viden om tænder og kæber kan hestene sikres et smertefrit liv både på folden, når de spiser og i ridning. Jeg rider ikke med bid i deres mund, men det er også en vigtig faktor at tage højde for, hvis man gør det, for det kræver at der er plads til det.

 

Den hvide hest Silas har haft en rigtig god oplevelse i dag med Heidi’s tilgang og med heste-sanse-hatten – han har altid syntes det er så svært med dyrlæger og indsprøjtninger, og man kan ikke bare sige til en hest, at ”nu kommer der et lille prik”. Eller det kan man godt, men det har ingen betydning.

 

Pris og kvalitet

Når jeg fortæller til andre, at hestetandlægen kommer, hører jeg ofte følgende kommentar: ”Hun er bare så dyr”. Og jeg må spørge: I forhold til hvad ?” Pris og kvalitet hænger sammen, og Heidi er altid i international videreuddannelse på sit område. Det giver mig tryghed.

Jeg arbejder heller ikke selv gratis, for det er svært at tjene penge på ;-)

 

Pletmule er nu knap 1½ år, og han har en fin mund og er ved at at få nogle af de første blivende tænder.

 

En svær beslutning

Men for en af hestene er det ikke så godt med tænderne mere. Det betyder, at jeg nu skal tage stilling til om hesten skal køres i røntgen og operation eller om den skal blive til løvemad.

Der er naturligvis økonomiske overvejelser i den type beslutninger, men også en vurdering af hestens alder, hvilke udfordringer den ellers har og alt muligt andet. Og det er (bandeord) bare svært, men det er som hestens ejer mit ansvar at den har det godt på alle måder.

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

Som Ergoterapeut behandler jeg alle dine oplysninger fortroligt – også dem du afgiver her på siden. Jeg anvender udelukkende cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til at understøtte markedsføringen af mine ydelser.

Ved at fortsætte på siden eller klikke ”Det er ok med mig!” accepterer du brugen af cookies.