2021 Nyt godt år

02-01-2021

Ergoterapi er autoriseret sundhedsprofessionel behandling, når mennesker har det svært i livet. Det er udvikling, genoptræning eller vedligeholdende indsatser i bred forstand. Fysiske skader som fx en musearm, eller lammelser efter hjerneskader. Og psykiske, mentale tilstande som stress og angst og ændret adfærd. Det gælder voksne og børn, kvinder og mænd og i alle relationer fra MUS-samtaler til parforhold og forældreroller både til sine børn eller egne syge forældre.

Jeg kan med min faglige viden og erfaring hurtigt hjælpe folk videre i deres liv, med en større forståelse af sammenhænge og smertelindring i hverdagen. Det kan jeg med baggrund i naturvidenskab, neurologi, sansebearbejdning, aktivitetsvidenskab og udtryksformer.

 

Mit mål er at mennesker har brug for mig i så kort tid som muligt,

så egen livssituation kan mestres optimalt i ft egne ønsker og behov.

 

Min egen nytårsaften

Selv nød jeg aktiviteter ved Vesterhavet 31. dec. om eftermiddagen og fik taget dette vidunderlige foto ved Thorsminde. Jeg kunne ikke se fyrværkeri her i skoven, hvor jeg bor.

Men jeg kunne høre lyden af det tydeligt, for det var som om vejret selv holdt vejret, og der var meget lydt. Jeg var skiftevis ude ved mine 6 heste og inde med mine 2 hunde og 2 katte. Dyr forstår ikke hvor lyden kommer fra, og de kan ikke regne det ud, fordi de ikke som mennesker har hjernebark til den tænkning. De må forstå det enkelt, reflektorisk og instinktivt, som er der fare på færde eller ej – flygt, frys eller kæmp. Det handler om overlevelse baseret på sansestimuli og i en tolkning som giver mening for dyrene. Og de tackler det forskelligt.

Præcis på samme måde som mennesker. Vi må ikke glemme at vi også er dyr.

 

Godt nytår og sunshine everyday, som der står på min nytårsserviet. Nogle mennesker elsker masser af tekst på ting og nogle mennesker hader det. Hvorfor ? Bearbejdning og fortolkning af sansestimuli. Der er ikke sunshine everyday i konkret betydning og vi behøver også konstraster for at vide hvor vores ’range of movement’ er. Vores fortolkning af ’sunshine everyday’ kan dog bringe mange nye perspektiver ind i hverdagen. Og det ønsker jeg at være med til at skabe for de mennesker jeg møder på den ene eller den anden måde.

 

Den første uge i 2021 byder bl.a. på følgende opgaver 

 

  • Bestyrelse i Ergoterapifagligt Selskab for Forskning

 

  • Bestyrelse i Privat Praktiserende Ergoterapeuter i Danmark

 

 

  • Planlægning af ergoterapeutstuderende i praktik hos mig

 

  • Opdatere hjemmeside på behandlinger

 

  • Videreuddannelse inden for sensory processing. Om hvordan mennesker registrerer, opfatter og fortolker sansestimuli både fra omgivelserne og fra sin egen krop. Det er deri at meningsfuldhed neurologisk findes.

 

 

 

Kontakt mig
Få en gratis og uforpligtende intro samtale på Tlf. 25 39 60 59

Som Ergoterapeut behandler jeg alle dine oplysninger fortroligt – også dem du afgiver her på siden. Jeg anvender udelukkende cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til at understøtte markedsføringen af mine ydelser.

Ved at fortsætte på siden eller klikke ”Det er ok med mig!” accepterer du brugen af cookies.