Regionsformandsbesøg i Ergoterapi.nu
17-09-2020
Ergoterapeutforeningens Regionsformand Midt-Nord Maj Britt Middelhede Olsen havde jeg inviteret på besøg i dag, så hun kan se hvad jeg laver i Ergoterapi.nu i Silkeborg og omegn.
Hvis ikke vi som medlemmer fortæller vores forening om vores arbejde og ideer, kan de ikke vide hvad vi er optagede af eller gerne vil udvikle i vores fag og praksis.
Lige nu arbejder jeg primært med:
- ergonomi, både i virksomheder og på hjemmearbejdspladser
- smertebehandling
- stress
- angst-problematikker, hvor hestene og naturen er rammen for udviklende og livsnærende aktiviteter og behandling.
Maj Britt mødte min ergoterapeutstuderende Majken Milton, hestene, hunde, katten og naturen, og vi fik brugt alle sanserne, set det nye proprio træningsudstyr, og talt om ergoterapiens historie i Danmark og muligheder både kommunalt, regionalt og i privat praksis. Der ER mange muligheder, tror jeg på.
Herefter kørte vi til Ferskvandscentret på min klinik og spiste dejlig frokost på Vejlsøhus. Vi har alle 3 arbejde med dysfagi - fejlsynkning af mad mm - så konsistens var naturligvis også et interessant emne, som der heldigvis er kommet mere fokus på, særlig kommunalt.
Et møde fuld af gensidig inspiration og fremtidsvisioner
Jeg er så taknemmelig, for jeg havde meget på hjerte i forhold til vores fag og praksis - men allermest i forhold til at alle mennesker er så selvhjulpne og finder livskvalitet og glæde i deres liv.
Og jeg er glad for at jeg "turde" invitere regionsformanden på besøg og at hun havde tid og lyst til at besøge mig.
At fotografere og dokumentere er også en aktivitet, og den er her udført af ergoterapeutstuderende Majken.














Det var meningsfuldt på mange måder.