”Jeg har aldrig prøvet at mærke sådan en ro indeni før.”
PTSD. Post Traumatisk Stress Disorder.
”Jeg har aldrig prøvet at mærke sådan en ro indeni før.”
Sådan en udtalelse efter terapi og træning i naturen og med hestene er meningsfuld. Meget meningsfuld.
For mig, fordi ergoterapi og det jeg laver, virker.
For mennesket som udtalte ordene, fordi ro er det bedste sted at være inden i sig selv.
Det er det, som viden og målrettede sanseintegrationsøvelser kan give sammen med forskellige aktiviteter i naturen og med hestene.
"Jeg vidste slet ikke, at man kan lægge mærke til så mange ting."
Og hvis man ikke ved, hvordan man gør, så kan man ikke gøre det.
Det er desværre ikke noget man lærer i skolen ... endnu ;-)
Hesten Silas viste så tydeligt i dag at en ung pige gerne må slappe af, og de slappede af sammen. Faktisk så meget at katten Dynamit også kom og slappede af sammen med dem.
Det er en sådanne særlige øjeblikke, som ændrer perspektiver og giver muligheder. Og det er sådan en stærk følelse i kroppen at man lærer at genkende den og skabe den selv, også i andre situationer i sit hverdagsliv.
Hestene gør det, de gør. Naturen gør det, den gør. Og katte gør i særdeleshed det, de gør.
Og jeg tilpasser aktiviteterne med forskellige faglige referencerammer og erfaringer til lige præcis dette menneske lige nu.
"Du er god til at forklare det" er den bedste tilbagemelding jeg kan få. For det giver tryghed.
Og man behøver at være tryg, når man skal finde ro i krop og tanker.