Sanselaboratoriet på Skygge Skovsøgaard

16-06-2022

– et sted hvor der undersøges forskellige sanser i naturbaseret rehabilitering med heste.

Jeg har i dag haft fornøjelsen af en flok pædagogstuderende fra Skole-fritids-specialiseringen og fra Social-special-specialiseringen i praktik. De har nemlig tema om, hvordan man kan bruge dyrene i læringsaktiviteter.

Og de havde taget solskin med i mere end en forstand, for som jeg var de åbne for at bringe vores fag sammen, lære hinanden at kende, være nysgerrige og måske få gode ideer som kan styrke udvikling og samfund for de mennesker - børn, unge og voksne som vi arbejder med at støtte i deres hverdagsliv.

 

Det er første gang jeg oplever en anden faggruppe i praktik her i naturbaseret rehabilitering med heste, og jeg er vild med interessen, fordi ingen bliver dygtigere alene, hverken mono- eller tværfagligt.

Ergoterapeuter og pædagoger bruger ofte de samme begreber, men hvad vi forstår ved begreberne er defineret af vores faglige udgangspunkt, fx omkring mestring, selvtillid, livskvalitet, som styrkes både sammen med heste og hunde.

 

LÆRINGSRUM

De studerende har lært noget om betydningen af hestens bevægelsesmønster og 3 dimensionel bevægelse som er unik  sansning når man sidder på hesten.

Den 8. sans i ft kroppens organer om sult, tørst, toilettrang.

Om samværet med hesten på en afslappet måde uden regler, at følge hinanden, at man ikke manipulerer hesten, men bare kan være sammen med den.

 

LIGESOM NÅR MAN SKAL SNAKKE ET ANDET SPROG

"Det virker som et uudforsket område, som jeg godt kan se kan have mange pædagogiske perspektiver med også," er der en der siger. Og det er så vigtig med vores forskellige perspektiver. Min tilgang til både natur og hestene er ud fra det menneskelige sanseapparat i en neurologisk evidensbaseret metode, men det er kun et perspektiv.

Dyr er spændende og kan være med til at give et fokus og bevægelse, fx at man ikke gider at gå, men sammen med en hest eller en hund kan have et andet fokus og få gået en tur alligevel.

Kropssproget er på en anden måde sammen med hesten, fordi hesten tænker ikke som mennesker, men man kan vise hesten hvordan, ligesom når man skal snakke et andet sprog.

Det er ærgerligt at det ikke er mere udbredt inden for pædagogikken og inden for mange områder og målgrupper. Man kan gøre meget med hestene, der er mange nuancer.

 

Til spørgsmålet om jeg tager ud, så ja, men ikke med hestene. Selve kontakten med dyrene foregår her på gården, men jeg bringer også elementer ud på institutioner, som ikke har mulighed at komme her, det kan fx også være som en forberedelse til at komme her.

 

Drenge der ikke kan sidde stille vil virkelig have godt af at komme her, og bevæge sig og lære at kende grænser.

 

Spændende dialoger om sin egen faglige rolle ud fra den personlige interesse for dyr og hvis man ikke har det.

 

Det er som om jeg virkelig bliver helt rolig og trækker vejret mere dybt, siger en af de studerende efter at have gået på græs med hesten. Det beroliger mig bare at lytte til den spiser græs, og fordi det eneste den har fokus på er græs.

 

Naturbaseret rehabilitering med heste kræver at man fysisk kan bevæge sig rundt i terrænet, men eller er der ingen begrænsninger på de muligheder aktiviteter med hestene kan give.

 

CIRKLER
Imens vi taler kommer en flyvemaskine lavt og cirkler over os, den larmer en hel del, men piloten nyder helt sikkert den fantastiske udsigt deroppefra lige ned over den solbeskinnede natur, som vi sidder midt i.

Vi er i 2 forskellige rum, som foregår samtidigt, men i forskellige dimensioner.

 

NORMAL

Hvad er normalt, hvornår og ud fra hvilke kriterier ? Det er normalt at en cirkel er rund, men den kan sagtens have mange forskellige størrelser og være i mange forskellige materialer.

Det afhænger også af øjnene der ser, og de forskellige opfattelser og perspektiver, vi selv har og som vi møder hos hinanden.

Heste møder alle mennesker som normale, og de har ikke hjernefunktioner til at gruble over hvad der skete i går eller at bekymre sig om fremtiden eller planlægge at være mega anmasende i næste terapi.

 

Alt hvad der sker, som vi opfatter og måden vi opfatter det på kan relateres til sanserne.

 

Jeg har aldrig prøvet at gå sammen med en hest før, det var slet ikke svært, vi gik bare.

Og om vigtigheden at af lægge mærke til hestens signaler, hvad den gør og hvad man selv gør.

 

 

DE STUDERENDE FORTÆLLER, AT DE HAR FÅET ...

 

  • nogle argumenter for, hvad det her kan og også at kunne give en begrundelse for det.

 

  • interesse i sansernes betydning, også mine egne sanser.

 

  • viden om, at det her sted overhovedet eksisterer, at have mulighed for at kunne fortælle om det eller anbefale det til andre.

 

  • bevidsthed om, hvordan jeg kan inkorporere dyr i mit eget arbejde.

 

  • viden om hvordan din profession ergoterapi arbejder med de begreber, vi også arbejder med, men at vi gør det på forskellige måder

 

 

Den her kæp-enhjøring har aldrig løbet så hurtigt,

som da hyrdehunden Nutella kom ud

og hentede den ;-) Hun havde gemt den i sin hule ;-)

 

 

 

 

Mange forskellige perspektiver, som vi alle bliver klogere og dygtigere af til gavn for vores elever og klienter.

 

 

 

 

Som Ergoterapeut behandler jeg alle dine oplysninger fortroligt – også dem du afgiver her på siden. Jeg anvender udelukkende cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til at understøtte markedsføringen af mine ydelser.

Ved at fortsætte på siden eller klikke ”Det er ok med mig!” accepterer du brugen af cookies.