Ikke fem, men mindst 12 sanser.
På det gamle staldloft på Skygge Skovsøgaaard fandt jeg en avis fra lang tid før jeg selv blev født, om SANSER. Jeg er ergoterapeut, og jeg arbejder med sansernes betydning og sansestimulation for at fremme menneskers trivsel. Så det var et skægt sammentræf at finde netop den.
Alle mennesker opfatter omverden via sanserne – det er sanserne der forbinder os med omgivelserne og andre mennesker - men MÅDEN vi opfatter sansestimuli på er individuel, ligesom vores fingeraftryk er det. Og det har stor betydning for vores hverdagsliv, og om vi har det godt og kan finde både ro og aktivitet.
Jeg har altså lige fundet en 50 år gammel avisartikel om sansernes betydning med konklusion som lyder:
”En ting er givet: Disse almensanser har den største betydning for vor sindstilstand. Det at være i godt eller dårligt humør skyldes ikke altid let påviselige grunde, men kan lige i en hel række sansefornemmelser uden for de fem obligatoriske”
Med den yderligere viden og erfaring vi har i dag – 50 år senere - både specifikt om sanserne og nervesystemet, men også om kompleksiteten, mener jeg, at vi i højere grad bevidst bør anvende grundprincipperne herom i skolen, på arbejdspladser, ældrecentre – ja alle steder hvor der er mennesker. Hvorfor ? Fordi det virker.
Og fordi sanserne i al deres kompleksitet netop er simple.
Tirsdag 30. november 1971 skrev Midtjyllands Avis denne artikel.
Ikke fem, men mindst 12 sanser.
”I ældre tid antog man at mennesket havde fem sanser – synet, hørelsen, lugtesansen, smagssansen og følesansen.”
”Tryksansorganer”
”Vi vil nu i praksis prøve at opspore nogle sanser, som ikke står i det gamle skema over de fem sanser.
Vi tager et temmelig stift hår …. Med hestehårets spids trykkes let…”
”Fornemmelsen opstår i virkeligheden i hjernen.”
”Hvordan fik de noget at vide om, på hvilket sted i deres ansigt fluen sad. De slog efter den lige der, hvor den var, og de kunne hverken høre eller se den. Her er et problem. Vi mærker ikke at der foregår noget i hjernen - vi synes at det foregår på huden, men alt det med fornemmelse sker dog inde i nogle hjerneceller.
”Et sted i legemet der er overordentligt flot udstyret med trykpunkter er tungen, specielt tungespidsen, tænk blot på ….”
”Kulde- og varmesansen”
”Det vigtigste foregår ikke i sanseorganet, men i hjernen. Det har vi en glimrende lejlighed til at bevise på en anden måde. Vi opvarmer sømmet fra før til ca 60 gr., og holder det mod et af de afmærkede kuldepunkter. Hvad sker? Vi mærker noget, men det vi mærker er kulde …”
”Fingrene mere varmefølsomme end munden”
”Smertesansen”
”… men allerede dette beviser at vores sanser er mere end slet og ret syn, hørelse, lugt og lidt andet. Der er også flere sanser, stillingssansen, der fortæller os om vort legemes stilling i forhold til jorden, og denne sans er måske to sanser, muskelsansen og labyrintsansen, hvoraf den sidste igen viser sig at være mindst to forskellige sanser, lodlinjesansen og drejningssansen.”
”Og endelig er der det man kalder organfornemmelser. Begrebet er lidt uklart. Man kan ikke lokalisere disse fornemmelser. I sin bog om sanserne hævder professor Ege, at det må dreje sig om en række sansefornemmelser, som udløses fra forskellige celler rundt i legemet. I hjernen fremkalder de mere eller mindre bevidste fornemmelser af behagelig eller ubehagelig art.”
2022
Organfornemmelser er det der i dag kaldes den interoceptive sans. Det er fx. når vi har ”sommerfugle i maven” eller når vi siger ”at mærke sig selv”.
Ergoterapi hos mig handler om at få viden om sit eget sansesystem og at forstå sin krop og hjernes signaler. Herved kan man nemlig lære at regulere sig selv. Det giver både fysisk og mental sundhed, og det giver større livskvalitet.
Mere fra Skygge Skovsøgaard kan ses her:
https://www.facebook.com/Skygge-Skovs%C3%B8gaard-god-for-naturen-dyr-og-mennesker-110376677824021/