Siddestilling - når man ikke selv kan vælge

Jeg tror ikke jeg kan finde nogen, som ikke kan se den store forskel, der er på fodstøtterne her på billedet .... Det har afgørende betydning for siddestillingen - for mennesker som ikke har et valg eller selv kan flytte sig, men må sidde i en kørestol.

Jeg kommer til private genoptræninger og behandling på plejecentre, typisk efter blodprop eller hjerneblødning, men også forskellige andre situationer som kan smertelindres og trænes, og hvor man ønsker mere end den kommunale genoptræning.. Der er nemlig ALTID noget, man kan gøre.

Alt for ofte ser jeg mennesker sidde ad h. til i deres kørestol. Dvs. jeg er nødt til at starte min behandling med at korrigere en siddestilling, som man burde kunne forvente er optimal. Hvis jeg fx kommer om eftermiddagen er det altså et menneske som har siddet sådan det meste af en dag. Og hvis det er første gang jeg kommer er det ikke ualmindeligt at man har siddet sådan i flere måneder.

Mange ting hænger sammen

... hvis man sidder godt, kan man lettere selv spise,

... hvis man får mad og væske nok kan kroppen bedre reparere sig selv, og man kan sove bedre

... hvis man sidder godt og i balance undgår man siddesår og smerter 

... kroppens egne sanser bliver ikke overbelastede med udtrætning til følge

...

Alt sammen betyder, at man kan have mere energi og overskud. Det er vigtigt for at kunne have en god hverdag, hvor man måske ovenikøbet er i en overgang med flytning eller tab af ægtefælle.

Det er derfor det er en god ide at der er ansat ergo- og fysioterapeuter på plejecentre. Ikke til at udføre plejeopgaver, men til at sikre at hjælpemidler er indstillet korrekt, at vejlede omkring kroppens positionering i forskellige aktiviteter, og særligt som forberedelse til måltider, for at undgå fejlsynkning.

Og til vedligeholdende træning af kroppens funktioner, så man kan så meget som muligt selv.

Lur mig om ikke det både vil være mere tilfredsstillende og motiverende for personen som er tvunget til at sidde i en kørestol, og samtidigt vil kunne måles på kroner udover livskvalitet. Det kunne være vigtigt i en tid hvor der er mangel på personale, og så bliver det både samfundsøkonomisk og politisk ...

Siddestillingen er nøjagtig ligeså vigtig for mig og dig som ikke sidder i kørestol - vi har bare den fordel at vi kan bevæge og flytte kroppen selv.

Jeg har altid mit værktøj med, og de som møder mig, kan vide at siddestillingen er noget af det første jeg ser på, uanset hvad opgaven er, om det er kørestol eller kontor i en kajak eller på en hest. Hvis ikke der er et godt udgangspunkt, for den aktivitet man skal udføre, så kan resten jo være lige meget.

"Sidder du godt ?" - "Nej"

Efter indstillingen

"Sidder du godt ?" - "Ja, nu kan jeg slappe mere af, det er dejligt"

Vi har brug for forbindelse til underlaget, for at hjernen får nok information om, hvor kroppen er i forhold til både tyngekraften og lodlinjen. Og det er endnu vigtigere, hvis hjernen er skadet.

Så når man ser det, er man nødt til at gøre noget ved det. Og hvis man ikke ved hvad man skal gøre, så skal man sige det til nogen som kan hjælpe med at finde ud af det, og en ergoterapeut vil være et godt bud ;-)