Det hele varede kun 9 minutter

fra kl. 21:46 til kl. 21:55 i aftes.

Man behøver at være ude i naturen for at opleve det flow, det er at se sådan en solnedgang som denne. Faktisk var jeg gået ret tidligt i seng, fordi jeg var træt. Men så kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt at sætte hegnet til ude ved hestene, så det måtte jeg lige ud at gøre, selvom jeg næsten ikke gad. Men jeg kom ud, og da jeg vendte mig om .... WOW.

Jeg satte i løb for at komme endnu tættere på ved et endnu bedre udkigssted, for himlen ændrede sig hurtigt. Jeg fik helt gratis pulsen op, samtidig med at jeg bevægede mig i alle retninger for at undgå grene og rødder. Dermed brugte jeg hele min krop og hele mit sansesystem på vejen. Min opmærksomhed og koncentration.

Mit ønske - min motivation - for at se mere af den smukke himmel var så stort at resten skete af sig selv, helt naturligt.

Bevægelser på himlen og bevægelser i mig.

Himlen, den ændrer sig og aldrig viser præcis det samme igen.

Som livet.

Livet er levende.

Omgivelserne er forskellige.

Man er selv forskellig med de erfaringer, følelser og tanker som er med.

Lige nu.

Hvert nu er et nyt nu.

Og det perspektiv kan overføres til mange hverdagsaktiviteter, som vi er mere eller mindre motiverede for, og det er et klogt perspektiv, fordi det virker.

Det er det jeg arbejder med, når mennesker har det svært i livet. 

Og der kan være mange symbolske betydninger i solnedgange.

Jeg fik sat hegnet til og jeg har sovet fantastisk til følelsen og oplevelsen af disse billeder.

Et kunstværk, hvis du spørger mig, som var lige der.

Hvor var det godt, jeg havde glemt noget.