Sommeraktiviteter med børn og unge
... har nu haft sit sidste hold for i år.
Jeg har brugt noget af min sommerferie på at tilbyde aktiviteter med heste, hunde, katte og natur til børn og unge i nærområdet, som et bidrag til nogle gode meningsfulde oplevelser, nu sommerferien i år var anderledes pga C19.
Det har været mægtigt sjovt, hyggeligt og lærerigt for børnene - og jeg tror der er mange, der nu ved hvem Silas, Fabiano og Nutella m.fl. er, og hvad det betyder at tovet skal smile, at følges ad og hjælpe hinanden.
Og se, nu er maleriet færdigt. Knap 50 deltagere har hen over sommeren bidraget med farver og former og følelser omkring hestene i dette kunstværk.
Jeg er vild med det, både processen og resultatet – det er så fuld af glæde og drømme om fx at kunne galoppere på den smukke store røde hest og at være sammen i naturen.
Ridning kræver rigtigt mange færdigheder, bl.a. opmærksomhed, sikkerhed, kropsbevidsthed, ro og nysgerrighed - og det lærer man også hos mig.
Naturen er det største sanserum, der findes og hestene er fantastiske til relation og kommunikation. Og sammen med mig er der tid til fordybelse og ro. Det kan både dyr og mennesker godt lide.
Ud af den store interesse er nu opstartet fritidsaktiviteten ”HEST’ning”, og holdene er ved at være fyldte. Der er mulighed for at komme på venteliste.
Alle kan være med. Fra 8-9 år. Jeg har dog fået flere henvendelser på børn i alderen 5-8 år, så kontakt mig gerne, måske kan der blive et hold minicowboys og -girls.
Billeder fra sommeren findes her https://www.facebook.com/media/set/?set=oa.3233928816663983&type=3
Læs mere om Hest’ning: https://www.ergoterapi.nu/aktuelt/hestning