Tilbagefald

 … at falde tilbage for at kunne bevæge sig frem igen. Ligesom tyngdekraften der trækker os ned for hvert skridt vi tager, og kroppens muskler som samtidigt trækker os op igen, så vi kan finde balancen.

Recidiv hedder det på latin. 

 

Når vi kan læne os tilbage fysisk såvel som mentalt, så kan vi finde den største styrke. Det er helt tydeligt i kampkunst, og kan ligne super overnaturlige kræfter, men det kan ikke opnås kun ved fysisk træning, og biomekanisk viden. Det er styrke som kommer indefra. ”Indefra” kalder vi mange forskellige ting afhængig af hvilken del af verden vi er i, kultur, erfaring, historie, tro, spiritualitet – dét, som er meningsfuldt for os, for at finde netop den styrke.

Den fysiske form påvirker den mentale tilstand og omvendt. Det ene kan ikke udelukke det andet. Det er også udtrykt på en vidunderlig måde her:

 

”Livet går op, og livet går ned.

Du sir ak, du sir ve, men rejs dig og se,

din krop den er stærk, dine ben kan lave spjæt,

få nu styr på dit hoved, så er du jo komplet”

sagde Harehjorten i ”Det Glade Får”.

(Hvis du ikke kender den så spørg google, det er en sød livsbekræftende lille animationsfilm)

 

 

VALG, INSTINKTER og BEVIDSTHED

Det gælder både mennesker og dyr at kunne finde en mening og gøre det, som man vælger er vigtigst lige nu. Det valg er man nødt til at tage på et tidspunkt, ud fra det bedste grundlag man kan. Det valg er nogle gange på et helt instinktiv niveau, så først behøver det at blive bevidstgjort.

Der er uendelige perspektiver, nuancer og bevidsthedsniveauer. Derfor kan man ikke sige at noget er rigtigt eller forkert – det er i en kontekst i en relation til noget andet, i bestemte omgivelser og fra et bestemt perspektiv.

Man kan ikke vide dét, man ikke ved, og derfor kan man behøve hjælp for at kunne sanse flere dimensioner og måder at se en situation på.

 

AT BLIVE TÆNDT

Hyrdehunden Hakki har de sidste dage haft et ekstra dobbelt højt gear, og når han bare hører en hest bevæge et øre er han højtændt, i ferrari-tilstand og vil have styr på dem, som skudt ud af en kanon. Han gør det han skal, for han er en hyrdehund, han gør det faktisk alt for godt, og det stresser ham, når hestene måske synes han er lidt fjollet.

Det ser ud som om det er de 2 ungheste Val de Mar og SanJiao Pletmule som har fundet sammen i flokken nu og er ret drengede i deres leg. Hakki synes det er for meget, dvs hans sansesystem bliver overstimuleret af særligt lyden af hestenes leg og synet af deres bevægelse. Det er nemlig det en hyrdehund genetisk er programmeret til at gøre.

 

ET PAR SKRIDT TILBAGE FOR AT KUNNE FINDE STYRKE TIL AT KOMME FREM IGEN.

Jeg vil have at alle mine 4 hunde og 7 heste kan være i ro sammen – det er målet for al træning, basis for al træning og aktivitet faktisk. Lige nu har Hakki brug for endnu mere træning alene, for at han kan regulere sig selv uden at piske en stemning op, så vi tager et par skridt tilbage for at kunne finde styrke til at komme frem igen. For 4 australske hyrdehunde og 7 heste i stress er ikke en situation vi skal i nærheden af.

For at de andre hunde ikke bringes med op i højtændt gear, fordi hunde er flokdyr, så det smitter.

For at det ikke skal være stressende eller urimeligt for hestene, så de sætter i flugtinstinkt. Vi hjælper hinanden, for vi er alle en del af den store flok.

 

TAGE ANSVAR FOR AT GIVE ANSVAR

Jeg må gøre noget andet, eller gøre noget på en anden måde og det er lige nu at give Hakki tid og rum til selv at finde ud af, at han ikke får noget ud af at løbe efter hestene og gø af dem. Men han skal selv ”få øje” på mig og vælge mig  - og makrelguf ;-)  som er det, han er mest motiveret for. Hyrdehunde tænder mere på bevægelse end på mad, så det er i situationen en nøje afvejning af hvor meget eller lidt skal der skrues op for de forskellige sanseindtryk. Det er lidt som at danse.

 

RISIKO ELLER CHANCE

Er der en risiko for at han bliver ramt, når hestene sparker ud efter ham ? Jo, det er der. Der er altid en risiko for uheld i livet. Hakki er en hyrdehund og han ved præcis, hvad han laver, han er adræt og agil og virkelig opmærksom. Hakki og hestene kender hinanden fra alle de daglige rolige situationer, så de vil jo ikke dræbe ham. Vi er en samlet flok. Men alle skal kunne være her og være i ro, og derfor kan de lære meget af hinanden, meget mere end hvis jeg fx begyndte at råbe og skrige og skabe en stresspanikstemning og dermed utryghed.

Jeg er den trygge base at søge hen til når noget er svært, men jeg må læne mig tilbage og invitere Hakki ind i min ro. Når han selv vælger det, vil det være med til at skabe en ny vej, en ny mulighed i hans hjerne til næste gang noget er svært. Den australske hyrdehund er en af de mest intelligente hunde, og han har bestemt potentiale, han er sådan en god dreng, han ved bare ikke helt hvad han skal gøre, når unghestene leger, som de lige er begyndt på. Så jeg hjælper ham med at finde nogle gode muligheder.

 

Men der ER en risiko, livet er en risiko. Eller en chance, det kommer an på perspektivet og hvilken vinkel man ser det fra.

 

Hakki’s risiko var aflivning inden han flyttede her på Skygge Skovsøgaard, fordi hans stressniveau var kæmpehøjt.

 

Men fordi han er en australsk hyrdehund, som jeg havde 3 af i forvejen, fordi omgivelserne her er naturen og ro og fordi jeg har viden til fagligt at vurdere hans behov og potentiale (pote -ntiale ;-) ) fik han en chance. Og den tager han, hver eneste dag og det går rigtigt godt, men derfor kan man godt få et tilbagefald, at noget bliver for meget eller svært, eller bare er en ny situaton, selvom udgangspunktet er fint.

 

NATURBASERET REHABILITERING MED HUNDE

De samme mekanismer gælder grundlæggende for mennesker, og de som kommer her på Skygge Skovsøgaard opdager rigtigt meget om sig selv i aktiviteter med hundene og mange genkender fortællingen om Hakkis stressniveau i sig selv. Af mig lærer man, hvad man kan gøre i forhold til lige præcis det menneske man er, sit eget sansesystem og hvad man finder meningsfuldt og tror på i livet. Og nogle gange kommer man igen noget tid efter et forløb, for lige at blive mindet om, hvad det var, eller vi laver aftaler om sms som kan give støtte og tryghed, så man ikke behøver at være i tvivl eller bruge energi på det.

Der er nemlig altid noget man kan gøre, det er essensen af ergoterapi.

 

 

 

 

 

    

 

  

 

 

 

       

 

Ingen dyr har lidt overlast, hesten ligger ned fordi han ruller sig, hvilket han aldrig ville gøre, hvis han var utryg. Måske kan jeg endda tro han gjorde det for at hjælpe Hakki, en slags afledning, for som det ses på billedet blev Hakki lidt paf over det.

Den sorte hest siger fra, fordi alle 4 hunde fik kørt hinanden helt op, og det var det der var indikationen til at gå et skridt tilbage.

Husk at perspektiverne her på billederne er to-dimensional.