D E P R E S S I O N
Depression kan give ændringer i den måde mennesker tænker på og i deres følelsesliv, og det er med til at give den adfærd, som former aktiviteterne i hverdagen. Også når hverdagens aktiviteter bliver uoverskuelige og du måske ikke kommer i bad, får noget at spise, får ryddet op, støvsuget eller vasket tøj mm.
Det er tunge tanker, kroppen er langsom, følelser som en ked-af-det-hed, der synes både ubeskrivelig og ubærlig og som man ikke ved, hvad man skal gøre ved.
En følelse af at være slukket for. Som at være pakket ind i dyner.
Sanseindtryk er ændrede, fordi det er som om, at de nu skal igennem et filter – eller mange filtre af forskellige substanser.
Oplevelsen af sine symptomer er individuelle, og kan udtrykkes på mange måder. Det er er vigtigt er at finde sin egen måde at udtrykke dem på, både i ord og i aktiviteter – for det er med til at give en bevidsthed om, hvordan man har det - og så kan man gøre noget ved det.
Nogle gange har man brug for hjælp til det – og det er det jeg kan hjælpe dig med.
Ergoterapi er udredning - en faglig vurdering af dine behov og genoptræning i at lære at forstå sine hverdagsaktiviteter.
Hverdagsaktiviteter består af tanker, følelser, adfærd og handlinger, altså både det man tænker og ER – og det man GØR.
Jeg lærer dig at kunne være bevidst om det, og konkret at kunne gøre noget andet som giver mening for dig LIGE NU.
Ergoterapi er professionel behandling imod smerter, stress, angst og depression, hvor jeg i samarbejde med dig træner din krop, psyke, hjerne og sanser, for at du kan opnå dine bedste færdigheder i din hverdag, i DIT liv.
MULIGHEDER:
- Du kan komme på min klinik i Silkeborg ved Ferskvandscentret.
- Jeg kan komme hjem til dig, og vi gennemgår dine hverdagsaktiviteter og sammen laver en behandlingsplan og struktur, som kan hjælpe dig videre (+ kørsel).
- Jeg tilbyder heste- og rideergoterapi.
- Heste er meget følsomme væsener, som er gode til at bringe mennesker i kontakt med sig selv og give udviklingsmuligheder. Du behøver ikke at have kendskab til heste, men at have lyst til at undersøge, hvad hestene og jeg kan hjælpe dig med.
Se mere her: https://www.ergoterapi.nu/ergoterapi-behandling/heste-og-rideterapi
Og jeg tilbyder natur-ergoterapi, som er sansestimulerende aktiviteter i naturen. Mennesker oplever verden gennem alle sanser, og nogle gange – som ved depression - kan vores fortolkning af sansestimuli være ændret.
Jeg samarbejder gerne med din læge, psykolog, psykiater, eller andre relevante faggrupper, for at støtte dig i at mestre dit eget liv og få en meningsfuld hverdag.
Se mere her: https://www.ergoterapi.nu/ergoterapi-behandling/natur-ergo-terapi
Jeg undersøger dit aktuelle funktions-niveau og dine færdigheder, hvilket det betyder hvordan du på nuværende tidspunkt håndterer hverdagens praktiske opgaver og aktiviteter.
Ergoterapi kan mere end du tror. Få et godt liv! Hvis du vil ?
Kontakt mig gerne for en uforpligtende samtale, hvis du gerne vil høre mere om ergoterapeutisk behandling https://www.ergoterapi.nu/kontakt