Equus - heste som meningsfuld medicin ?
Ergoterapi med fokus på hesteaktiviteter og rideterapi til mennesker som lider af stress, angst eller depression, for at øge mental sundhed og trivsel.
Det anslås at hver femte lider af depression.
Og at hver femte lider af angst.
Stress ved jeg ikke, hvor mange der lider af - og det er nogle svære målinger, for hvis man ikke har det godt, så vil man måske undgå at vise det ? - Helt som hesten, der er et flugtdyr og ikke vil vise tegn på svaghed, fordi det er lig med den visse død, hvis der kommer et rovdyr.
Men det er i hvert fald alt for mange mennesker som ikke behøver at lide.
OG DET ER DYRT! Primært på den menneskelige konto, men også for arbejdspladser og i et samfundsøkonomisk perspektiv.
Men hvad skal man gøre, når man ikke ved, hvad man skal gøre ?
Det er det jeg kan hjælpe med - at finde mestringsstrategier til selvregulering i sit hverdagsliv. Og en af de bedste metoder hertil er heste, ridning og natur.
Det latinske ord for hest er Equus.
Egyptiske hieroglyffer viser menneske og hest som et sammenflettet reb.
Heste optræder i mange mytologier. Og heste har haft en stor rolle i kamp og krige gennem tiden.
I filmen Avatar symboliseres forbindelsen fra menneskefiguren helt konkret med den 8-benede dire-hest, og hesten bevæger sig, som man har det indeni.
Ergoterapi er AKTIVITETSVIDENSKAB.
Aktiviteter består af alt det, som mennesker gør og i de omgivelser de gør dem i. Hver dag.
Og det er at finde og lære at bruge sine aktiviteter meningsfuldt.
Og selvregulering, når noget i sine aktiviteter og dermed i sit liv er svært.
Fx aktivitet i bugmuskulaturen ved vejrtrækning. Tanker og følelser, som kan måles i kroppen som puls, sensibilitet, muskeltonus. Alt sammen delelementer, som har betydning for en større aktivitet. Aktiviteter alene eller sammen med andre. Hverdagsaktiviteter, leg og arbejde. Aktiviteter med heste.
Neurologisk kan man tale om heste og mennesker som flugtdyr. Om amygdala, kæmp, flygt, frys, spejlneuroner og social intelligens.
Og om formatio reticularis, som er det sted i hjernestammen som er center for vejrtrækning, og den ”tragt” alle sansestimuli skal igennem for enten at blive arkiverede som vaner eller at blive fortolket i hjernen. Altså hvad der skal bruges energi på.
Sensorisk om hele vores sansesystem som bliver påvirket af at være sammen med heste. Det blødeste sted i verden er en hestemule, og man kan følge hestens åndedræt eller lytte til beroligende gumlen af hø.
Motorisk om hvordan hjernen kan tilpasse vores bevægelser sammen med hesten for at følges ad, og at når vi sidder på hesten bevæges vi flerdimensionelt og ikke som når vi fx sidder på en træningsbold.
Psykologisk om følelser og sensitivitet, empati
Pædagogisk om at lade hesten vise os, hvordan vi kan møde den.
Forhistorisk optræder heste i rigtigt mange hulemalerier og man ved endnu ikke rigtigt helt hvorfor.
Antropologisk har og har hesten haft en rolle og forskellige roller i mange forskellige kultursamfund. Fx er man i Italien glad for at spise hestekød, det er traditionen ikke så stor for i Danmark. Men hestene fra Danmark transporteres til Italien for at blive slagtet, og det er en anden historie.
Kunstnerisk er hesten et motiv som spænder fra Danmarks egen landbrugshistorie med oliemalerier af arbejdsheste foran ploven og til fantastiske fantasyfotografier og alt derimellem, når mennesker gerne vil udtrykke sig.
Filosofisk beskrev Platoon sjælen som en kusk med 2 heste foran en vogn. En fin hvid hest som repræsenter viljen og en vild sort hest som repræsenterer begær, og kusken selv repræsenterer fornuften. Det hele i aktiviteten ”at køre med hestevogn”.
Og tidsmæssigt om AT DET HELE FOREGÅR LIGE NU, når man er sammen med hesten – for den bekymrer sig ikke om hverken fortid eller fremtid.
Det kræver opmærksomhed og bevidsthed at være sammen med heste – og det giver også opmærksomhed og bevidsthed at være sammen med heste. Deraf er de egyptiske hieroglyffer som viser menneske og hest som et sammenflettet reb, måske et rigtigt godt billede.
NATURVIDENSKAB
Aktiviteter med heste og rideterapi foregår i naturen.
Forskning har vist, at ”bare” det at opholde sig 5 minutter i naturen genopretter balance og booster immunsystemet og sænker blodtrykket.
Forskning er vigtigt. Og det er sund fornuft også.
Virker det ? - Jeg vil til hver en tid svare JA.
Jeg vil også gerne fortælle mere om det.
Og du er hjerter velkommen til at komme og prøve det selv med en af mine fantastiske heste.
Der er både en sort og en hvid, en gylden og en rød.
Se mere om hestene her https://www.ergoterapi.nu/ergoterapi-behandling/heste-og-rideterapi