Udtalelser
27. oktober er den internationale dag i mit fag, Occupational Therapy, ergoterapi.
Mennesker er først og fremmest mennesker. Alt hvad, vi gør fra vi står op til vi går i seng OG måden, vi gør det på, har betydning for vores mentale trivsel, livsglæde og overskud.
Oplevelse af et forløb med Ergoterapi.nu
I op imod et år er jeg nu kommet hos Ergoterapi.nu. I starten var det 1 – 2 gange om ugen, senere blev det sjældnere og med varierende mellemrum. Grunden til, at jeg begyndte med konsultationerne var, at jeg havde behov for at finde mig selv i alle afkroge af mit “sind”.
Med Ergoterapi.nu’s angrebsvinkel på sind og fysik har jeg opnået en forståelse af mine egne sansemønstre og af, hvordan disse giver sig udslag i reaktionsmønstre. Idet jeg samtidig har opnået en forståelse af sanse- og reaktionsmønstre hos væsentlige personer omkring mig, har jeg i høj grad fået mulighed for at arbejde hen imod en accept af egne mønstre og en bevidst positionering i arbejdsmæssige relationer.
Samlet set har terapiforløbet således givet mig en form for ro og tryghed, så jeg for tiden arbejder ud fra mottoet “det skal nok gå”.
Hver eneste dag påvirkes af, hvad vi vælger at foretage os i det næste øjeblik, og det er både faktorer i os selv og i omgivelserne, som har betydning for vores valg.
”Men Karina, det er jo bare noget, jeg gør uden at tænke over det”, og det er sandt og smart, så energien ikke skal bruges på alle de små valg i hverdagen, men hvis der er en ubalance, så er der meget at hente ved at analyserer hverdagens aktiviteter sammen med en ergoterapeut.
Ergoterapi kan give mennesker flere valgmuligheder. Der er nemlig altid noget, man kan gøre eller en anden måde, man kan gøre det på, men man behøver at blive bevidst om det først, lære det, så man netop kan træffe aktive bevidste (aktivitets-) valg i sin hverdag og sit arbejdsliv.
Det mentale helbred
er der i tiden stort fokus på, og der er behov for det som aldrig før. Noget af det, der har afgørende betydning for vores mentale helbred, er den måde vores hjerne bearbejder sanseindtryk på. Det er som vores fingeraftryk helt individuelt, for der er ingen der har præcis samme forudsætninger og livsvilkår, erfaringer og præferencer.
Ergoterapi hjælper mennesker med at kunne hjælpe sig selv til at overkomme hverdagens udfordringer.
UDTALELSER fra forskellige vinkler.
Her er eksempler på forskellige udtalelser fra samarbejde med mig. Dette både for at vise eksempler på forskellige kundeoplevelser, men også for at inspirere flere ergoterapeuter til privatpraksis, for der er behov for det, at hjælpe mennesker med at forstå mennesker.
"Mit ergoterapiforløb med Karina har fra start til slut taget udgangspunkt i min situation og mine behov. Det har medført, at jeg fik et personligt tilpasset forløb, som hjalp mig på det niveau, hvor jeg var på. Der skete hurtigt fremskridt, og jeg føler virkelig, at jeg blev hjulpet ud fra en holistisk tilgang."
”I ergoterapeuter er nogle, der kan se de mønstre allerede, når folk er på vej ned og kan hjælpe med bryde dem, så man ikke bliver syg, ” - stressramt mand.
”Det var en god investering i sundhed og trivsel for virksomhedens ansatte, nu samarbejder vi igen om opgaverne.”
”Jeg lærte at kunne bruge min tunge igen,” - genoptræning efter hjerneblødning.
”Du har en stor indsigt og er god til at lytte, og hører og ser hvad der bliver sagt i udviklende og coachende samtaler med os,” - virksomhed.
”Det betyder meget for mig, at du kommer her. Måden du er på, og det vi laver. Jeg kan ikke sammenligne det med noget. Du er altid glad, når du kommer, det betyder meget, at man er glad, når man møder hinanden.”
”Konfliktopløsende indsatser med fokus på organisations styrker og ressourcer og konstruktiv belysning af svagheder,” - virksomhed.
”Behandlingerne du giver får mig til at slappe af. Jeg har aldrig slappet så meget af i hele mit liv.”
”Et ikke-problematiserende fokus med hurtig indsats og resultat,” - virksomhed.
”Hun ser på mennesket som en helhed og kan få noget til at ske,” - virksomhed.
”Vi er kommet til at bevæge os mere hver eneste dag, det kan jeg mærke. – Faktisk havde jeg slet ikke opdaget at jeg ikke bevægede mig.”
”Jeg klager ikke over smerter i mine muskler mere, for Karina har lært mig at trække vejret ordentlig,” – genoptræning efter stroke
”Jeg ved bare, at jeg trænger til noget ergoterapi nu, det går rigtigt godt, du har simpelthen hjulpet mig så meget. Det er dig, der har vist mig det, hvad jeg kan gøre og hvordan,” – genoptræning efter blodprop i hjernen
”Det største problem var at jeg ikke kunne bruge min hånd, og så trætheden. Jeg har simpelthen været så glad for det, du har lært mig. Jeg vil gerne købe en opfølgning hver måned, bare for at se hvordan det går. Hverdagen er blevet meget lettere nu, det gør ikke ondt i armen og hånden og er sådan æv. Det er rigtig dejligt,” – genoptræning efter stroke
”Efter min første sansemassage havde jeg en meget klar fornemmelse af at have plads i kroppen til at jeg kunne “være der” og at jeg også kunne nøjes med at observere de lyde der var, som noget der var udenfor mig i stedet for indeni mig, forstået sådan at de nærmest overtog mig (en fornemmelse jeg ellers ganske tit og nemt kan få).”
”Det var godt for mig at opleve i ergoterapi, at jeg selv kan noget, selvom lægen sagde jeg var hårdt ramt,” – genoptræning efter blodprop i hjernen.
”Du er så god til at oversætte, så jeg ved hvad jeg skal gøre, use it or loose it,” – vedligeholdende færdighedstræning
”Tak for i går, det var en spændende og lærerig dag!”
”Det er dejligt både at være inde og ude, det er min yndlingsårstid om efteråret.”
”At noget bliver muligt selvom jeg ikke troede jeg kunne – jeg kan godt lide at gynge, men det troede jeg ikke, at jeg kunne.”
”Du er sådan en der hjælper med det, man godt kan lide at lave.”
Og sådan en vil jeg gerne være.
Ergoterapeuter træner din krop, psyke og hjerne og udvikler dine sanser og færdigheder i samarbejde med dig.
Det kan være svært selv at tage stilling til de indsatser man har behov for i en i forvejen belastet livssituation.
Virksomheden Ergoterapi.nu består af flere vinkler, alle med baggrund i Sensory Profile. Det er en evidensbaseret undersøgelse og måde at kunne målrette indsatser på, både i behandling fx i ft smerter, stress og genoptræning, men også i støttende og udviklende meningsgivende samtaler for medarbejdere og ledelse, for forældre og unge.
KO Care & HR i SMV ved ledelses og samarbejdsudfordringer, samt ergonomi. Inden for såvel produktionsvirksomheder som liberale erhverv.
Skygge Skovsøgaard naturbaseret ergoterapi med heste. Ridning er som udgangspunkt ikke en del heraf, idet man skal være i optimal kontakt med sig selv inden man kan sætte sig op på et andet levende væsen. Heste er ikke cykler, men kan via deres adfærd, sansning og nervesystem påvirke mennesker positivt i mange aktiviteter og samvær.
Klinik i Silkeborg og eller i eget hjem Aktivitetsbaseret samtale ved stressbelastning og genoptræning på klinik i Silkeborg eller i eget hjem. Det kan være stressreducerende samtaler og øvelser, eller konkret genoptræning efter stroke for smertelindring og genoptræning af fx håndens færdigheder, tale- og spisetræning, hvis tunge og ansigt, mund og svælg er ramt.
|
Tekster fra tidligere år findes her:
https://www.ergoterapi.nu/aktuelt/ergoterapiens-dag-2021
https://www.ergoterapi.nu/aktuelt/ergoterapiens-dag
/ Karina